Velkommen til Alfix’ hjemmeside. Det lader til at din browser er forældet og ikke understøttes af vores side. Vi anbefaler at bruge en af følgende browsere for en optimal brugeroplevelse: Google Chrome, Mozilla Firefox, Microsoft Edge eller Apple Safari

Nyheder

Nyheder Nyhedsbreve
Byggeriets Klimapris og Byggeriets Miljøpris
01.04.2022

Byggeriets Klimapris og Byggeriets Miljøpris

Byggeriets klimapriser 2022 uddeles her i foråret. Alfix er nomineret til 2 ud af 4 priser.

"Vi er stolte og meget beærede over den synkrone nominering til Byggeriets Miljøpris og Byggeriets Klimapris. Derfor sender vi en stor tak til nomineringskomiteen for at anerkende vores mangeårige arbejde for mere bæredygtigt byggeri på både strategisk og operationelt niveau", siger Anders Bertelsen Toft, direktør og medejer af Alfix.

Se nomineringskomiteen her: Byggerimessen

Miljøprisen
Alfix er nomineret til BYGGERIETS MILJØPRIS på baggrund af sin bæredygtighedsstrategi, hvor virksomheden blandt andet arbejder aktivt med FN´s verdensmål for bæredygtig udvikling i hverdagen. Se dokumentation for Alfix´s samarbejde med certificeringsvirksomheden Bureau Veritas her: Verdensmål

Desuden har Alfix i begyndelsen af 2022 tilsluttet sig FN´s Global Compact og Global Compact Network Denmark. Henholdsvis verdens største initiativ for ansvarlig forretning og Danmarks største netværk for ansvarlige virksomheder. Det er herunder Alfix´s klare ambition, at arbejdet for mere bæredygtighed i stigende grad skal findes via mindre miljøbelastende råvarer og andre leverancer fra leverandørledet. Den klart største CO2-påvirkning kommer nemlig herfra, og virksomheden har i forvejen gennem mange år reduceret sit aftryk fra fabrikken i Kolding.

22 års arbejde
Alfix´s arbejde for færre negative miljøpåvirkninger og et bedre arbejdsmiljø for såvel medarbejdere, kunder og slutbrugere begyndte helt tilbage i 2000. Her igangsatte virksomheden arbejdet med dokumentation og forbedringsstrategier indenfor miljø og arbejdsmiljø. Den første Alfix miljøredegørelse (rapport) blev til i samarbejde med CSR organisationen Green Network og blev lanceret i 2002. Alfix vandt desuden Byggeriets Miljøpris tilbage i 2012, og har 2 gange siden været nomineret til samme pris for nye og mere bæredygtige produkter.

Klimaprisen
Den anden prisnominering skal findes i kategorien BYGGERIETS KLIMAPRIS. Her er Alfix nomineret for en ny CO2 reduceret fliseklæber - Alfix ProFix Plus. Fliseklæberen introduceres i april, og efternavnet Plus signalerer mere miljøhensyn. Udover CO2-reduktionen har produktet en række arbejdsmiljømæssige fordele for den udførende håndværker. Læs mere i den følgende artikel om ProFix Plus.

Læs om Alfix´s rejse mod mere bæredygtigt byggeri her: Miljødokumentation

Alfix nomineret til 2 bæredygtige priser - 2022
22.02.2022

Alfix nomineret til 2 bæredygtige priser - 2022

I 2012 vandt Alfix Byggeriets Miljøpris, hvor HKH Kronprinsen overrakte prisen.

Her 10 år senere kan vi igen glæde os over nominering. NU - endda med 2 NOMINERINGER!
Vi er nomineret til BYGGERIETS MILJØPRIS på baggrund af vores bæredygtighedsstrategi. Desuden er vi nomineret til BYGGERIETS KLIMAPRIS for en ny CO2 reduceret fliseklæber, der introduceres her i foråret.

Vi krydser fingre og glæder os til offentliggørelsen af vinderne, når bøgeskoven står grøn.

TUSIND TAK til nomineringskomiteen for at bringe Alfix i spil til 2 ud af 4 bæredygtige priser.
Vi bobler lidt af glæde her i Kolding.

Læs mere om Alfix´s mangeårige arbejde for mere bæredygtighed her

ALFIX nomineret til Årets Virksomhed i Kolding
11.02.2022

ALFIX nomineret til Årets Virksomhed i Kolding

Derfor er danske Alfix A/S i spil til den fine pris læs mere i linket her!

Tusind tak til Danske Bank og Business Kolding for den flotte nominering. Vi er meget taknemmelige.

Verdensmålene – ”Vi arbejder med dem i hverdagen”
01.02.2022

Verdensmålene – ”Vi arbejder med dem i hverdagen”

Alfix har i sommeren og efteråret 2021 gennemført et spændende forløb med certificeringsvirksomheden Bureau Veritas. Indledningsvist i form af en verdensmåls-workshop for ledelsen efterfulgt af en såkaldt screening af virksomheden med deltagelse af både ledelse og udvalgte medarbejdere.

”Vi har udvalgt 2 strategiske verdensmål, der hver især matcher vores kerneforretning, og hvor vi særligt kan gøre en forskel. Der er tale om verdensmål nr. 8 ”Anstændige jobs og økonomisk vækst” samt verdensmål nr. 12 ”Ansvarligt forbrug og produktion”, siger Anders Bertelsen Toft, CCO i Alfix.

6 underliggende delmål er koblet direkte på Alfix´s igangværende vækststrategi. Disse delmål berører alt lige fra bæredygtig produktudvikling med nøje udvælgelse af mere bæredygtige råvarer til slutprodukterne samt mere effektiv produktion med mindre miljømæssig påvirkning. Ligeledes er ansvarlig affaldssortering og generel dokumentation af virksomhedens samlede aktiviteter indenfor miljø, arbejdsmiljø og ledelse øverst på vores agenda.

”Vi mener, at bæredygtighedsdagsordenen skal have maksimal opmærksomhed. Som dansk byggematerialeproducent kan vi godt være med til at påvirke udviklingen i den rigtige retning”, fortsætter han.

Heldigvis forventer flere og flere kunder også proaktive svar på den grønne omstilling allerede. Selvom Alfix i mange år har arbejdet for bedre miljø og arbejdsmiljø – ja faktisk siden 2000 - så er der ifølge direktøren fortsat mange aktiviteter, som virksomheden ønsker at igangsætte fremover.

”Vi er ikke perfekte, men vi gør os bestemt umage. Det fortjener de kommende generationer”, pointerer han.

Senest er Alfix også blevet en del af FN´s Global Compact og Global Compact Network Denmark. Her er der tale om verdens største initiativ for ansvarlig forretning og Danmarks største netværk for ansvarlige virksomheder.

Se dokumentationen for Alfix´s verdensmålsforløb her:

Verfication of works shop and screening aug - nov 2021.pdf (alfix.com)

Bassin
01.02.2022

Bassin

Alfix har som sædvanligt gang i mange spændende svømmebassin-projekter rundt om i Skandinavien. I Hillerød nord for København har Alfix f.eks. leveret et dansk bassinsystem bestående af følgende Alfix produkter – Made in Kolding:

Alfix S40 Bassin- og betonopretning, 2K Tætningsmasse, ProFix fleksibel fliseklæber, FlexBinder samt C2 Epoxy (Syrefast fugemasse og fliseklæber).

Læs mere her!

Mød en Alfix’er – Henning fra produktionen
01.02.2022

Mød en Alfix’er – Henning fra produktionen

- Henning Bo Kristensen – beskriv kort din afdeling og jeres arbejdsopgaver:

”Alfix´s pulverafdeling består af 3 procesanlæg. De bliver i daglig tale kaldt Gul, Hvid og Blå anlæg. Der produceres hovedsageligt spartelmasse, fliseklæber og fuger på fuldautomatiserede anlæg, som har adgang til 22 siloer med diverse råvarer. Til mindre mængder råvarer bruges der fade og små beholdere, som vi kan skifte rundt på forskellige stationer. Der er tilknyttet pakkelinjer til hvert anlæg, hvor der primært pakkes i poser fra 3,5 kg. til 20 kg. Producerede poser køres automatisk på paller og transporteres på rullebaner direkte til lager, hvor de opbevares inden levering til kunderne”.

- Hvilke opgaver varetager du helt konkret?

”Mit job som procesoperatør og maskinansvarlig på blå anlæg er meget varieret. Sammen med min kollega Magnus sørger jeg for, at dagens produktion bliver produceret, ligesom jeg varetager løbende kvalitetskontrol. Mens der produceres, klargøres de næste produktioner. Der skal kontrolleres og modtages silovarer, fyldning af beholdere med sækkevarer, findes poser m.v. Alt sammen så næste produktion er i gang så hurtigt, som muligt. Hvis der opstår behov for reparationer, så klarer vi det ind imellem. Under større reparationer kan det være nødvendigt at indstille produktionen. Men altid med det for øje, at kunderne skal have varerne til tiden”.

- Hvornår er arbejdsdagen særlig god?

”Arbejdsdagen hos Alfix er særlig god, når produktionsanlægget har leveret optimalt hele dagen. Så har vi alle bidraget til, at der leveres til tiden”.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her har du mulighed for at tilmelde dig Alfix Nyhedsbrev. Du vil modtage 4 årlige nyhedsbreve.