Velkommen til Alfix’ hjemmeside. Det lader til at din browser er forældet og ikke understøttes af vores side. Vi anbefaler at bruge en af følgende browsere for en optimal brugeroplevelse: Google Chrome, Mozilla Firefox, Microsoft Edge eller Apple Safari

Holdbar betonreparation med nyt slidstærkt vandtætningssystem

image

3 nye produkter udgør vandtætningssystemet til overfladebehandling af beton.
PlaneMix ST 05 (svummemørtel),
PlaneMix ST 05 Fluid (polymerdispersion) og
PlaneMix R4 Rep (betonreparationsmørtel).

”Siden introduktionen i foråret har vores nye vandtætningssystem til overfladebehandling af beton fundet anvendelse i mange spændende og varierede byggesager. Systemet er blandt andet brugt til overfladebehandling og vandtætning af garagegulve, udvendige kældertrapper og større svømmebassiner, siger Flemming Ilsøe, der er teknisk leder hos Alfix.

Vores nye PlaneMix-produkter bruges også til porefyldning og overfladebehandling af slidt beton – for eksempel ved udvendige trapper og altangange. Produkterne kan anvendes i private boliger, hvor der pga. stigende problemer med store nedbørsmængder opstår fugtproblemer, der skal løses effektivt og sikkert. Samtidig har vi med vores nye system også været engageret i større betonreparationsprojekter ved havneområder”, fortsætter han.
Også fra salgsafdelingen lyder der positive meldinger omkring markedsintroduktionen.

”Kunderne har taget flot imod vores nye nicheprodukter. Vi har flere konkrete eksempler på trælaster, der ønsker at samle et større køb hos os, så de udover køb af vores spartelmasser, fliseklæbere og facadepuds nu i endnu højere grad fuldender deres Alfix-sortiment med det nye vandtætningssystem. Dermed kan de servicere murerne med 100% danske kvalitetsprodukter til mange forskelligartede opgaver”, udtaler Claus Bernd Høgdal, der er salgs- og marketingdirektør hos Alfix.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her har du mulighed for at tilmelde dig Alfix Nyhedsbrev. Du vil modtage 4 årlige nyhedsbreve.