Statsministeren og Alfix Flisemureren står skulder ved skulder.
Flisemurer Frederik Nielsen (M. Thomsen Støtt Aalborg A/S) - Tech College Aalborg er fortjent Danmarksmester 2016 i flisemurerfaget ved DM i SKILLS.
På billedet ses den ny-kårne Danmarksmester sammen med Statsminister Lars Løkke Rasmussen ved prisuddelingen lørdag d. 6.2 i Messe C i Fredericia.
Frederik Nielsen trykker triumferende tommelfingeren i vejret ved Statsministerens skulder, og netop denne tommelfinger har en særlig historie fra danmarksmesterskabet i erhvervsuddannelser.
Fingeren er beskyttet af plaster efter en lille arbejdsulykke på selve konkurrencestanden. Frederik kom en tur på skadestuen under konkurrencen, men denne uheldige pause til trods så vandt den unge nordjyde alligevel i sidste ende DM guldet. Flisearbejdet var ganske enkelt af høj klasse – et stort og stærkt tillykke med den flotte titel til Frederik. Det var en fornøjelse at se engagementet og evnerne hos Frederik og de øvrige 4 flisemurere, der alle på bedste vis demonstrerede det gode håndværk ved DM i Skills.
Alfix er naturligvis med som support igen ved næste års mesterskaber, der afholdes i Aalborg.
DM i SKILLS 2016 - Alfix er med for 6. år i træk.
Alfix er igen hovedsponsor for "Flisemurerne" ved dette års DM i Skills - danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser.
Alfix ønsker at tage et medansvar for de unge flisemureres uddannelse, og derfor tilbyder virksomheden de unge håndværkere gode solide danske produkter at arbejde med. Alfix støtter organisationen økonomisk såvel som materialemæssigt ved de forskellige konkurrencer.
"Ved dette års DM i SKILLS vil talenterne blandt andet montere flise i Alfix LetFix less dust, som er en fleksibel og støvreduceret fliseklæber med lavt forbrug. Efterfølgende bliver fliserne fuget med den velkendte vand- og smudsafvisende universalfugemasse Alfix CeraFill 10 colour", siger Anders Bertelsen Toft direktør (COO) i Alfix.
Alfix kører i øjeblikket en kommunikationskampagne med budskabet "Rigtige murere bruger Alfix" - blandt andet på de sociale medier. Supporten til de unge SKILLS deltagere i Fredericia passer ifølge direktøren rigtig fint ind i dén sammenhæng. Ønsket med sponsoratet er naturligvis også, at de kommende flisemurere får præference for Alfix produkterne fra Kolding.
DM i Skills 2015 blev med succes afviklet i København, og Alfix er overbevist om, at dette års mesterskab, der afvikles i virksomhedens lokalområde også bliver et tilløbsstykke både fagligt og i forhold til antal besøgende.
Den store konkurrence afvikles i Messe C i Fredericia fra d. 4 - 6.2.2016, og messen får fint besøg i form af Statsminister Lars Løkke Rasmussen, som vil være til stede ved præmieoverrækkelserne lørdag d. 6.2.